POLITIETS
BIGBAND ÅRHUS. . . . . . . . . . . . . . . . .
. . .
Politiets Bigband
Århus blev oprindeligt etableret som et harmoniorkester under Århus Politi
i 1932. Genren var dengang marcher, militærmusik og musical-potpourrier. Medlemmerne
var i starten udelukkende politifolk,
men efterhånden blev også civile optaget i orkesteret.
Harmoniorkesteret ændredes i år 2000 til et bigband med både politifolk
og civile medlemmer.
Repertoiret er i dag en blanding af swing, jazz, blues, rock og latinamerikanske
numre, med inspiration fra blandt andre Glenn Miller Orchestra, Duke Ellington,
Frank Sinatra, Ira & George Gershwin, Cole Porter, Weather Report og Bob Mintzer
m.fl.
pepperland.dk
Bigbandets
aktiviteter har indtil nu været præget af optræden internt i politimæssigt regi.
Orkesteret deltog bl.a. med stor succes i Festpol's festival i Prag 2003. Af
mere udadvendte aktiviteter kan nævnes optræden i Kulturnatten, åbningen af
motorvejsstrækningen mod Silkeborg, sommerkoncerter på byens torve, samt til
festligholdelsen af kronprinseparrets besøg i Århus. Bigbandet optræder således
til officielle arrangementer, hvor et uniformeret bigband ønskes, men tager
også ud som civilt orkester under navnet "Undercover Bigband" og har som sådan
bl.a. spillet flere koncerter i Bruuns Galleri.
Bigbandet har
en traditionel bigbandbesætning bestående af trompeter,
basuner, saxofoner og rytmegruppe. Desuden er der tilknyttet en mandlig og
en kvindelig sanger, der medvirker til at løfte musikken og gi' den et ekstra
spark ud over scenekanten.
.
. . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . .UNDERCOVER BIGBAND
Bigbandets aktiviteter
er selvsagt præget af optræden internt i politimæssigt regi. Orkesteret deltog
bl.a. med stor succes i Festpol's festival i Prag 2003. Af mere udadvendte
aktiviteter kan nævnes optræden i Kulturnatten, åbningen af motorvejsstrækningen
mod Silkeborg, sommerkoncerter på byens torve, samt til festligholdelsen af
kronprinseparrets bryllupsbesøg i Århus. Bigbandet optræder således til officielle
arrangementer, hvor et uniformeret bigband ønskes, men tager også ud som civilt
orkester under navnet "Undercover Bigband".